skip to main content
SwedishNorwegianFinnishDanish

SHELL OG BMW UDVIDER SAMARBEJDET

februar 18, 2015

Shell udvider sit samarbejde med BMW AG efter at være blevet udnævnt til anbefalet leverandør af ægte BMW-motorolie og BMW-koncernens eneste anbefalede globale leverandør af motorolie til eftermarkedet. Shell Lubricants – Shell Helix Ultra og Pennzoil Platinum – forener kræfterne med BMW Motorsport som sin primære teknologipartner og eneleverandør af avancerede motorolier. Og Shell V-Power bliver det anbefalede brændstof til BMW M Automobiles.
Partnerskabet om smøremidler omfatter Deutsche Tourenwagen Masters (DTM), TUDOR United SportsCar Championship (USCC) og 24-timers løbet på Nürburgring-Nordschleife-banen i Tyskland og drejer sig om løb i Østrig, Canada, Tyskland, Nederlandene, Rusland og USA.
Det drejer sig om forskellige løbstyper, lige fra den veletablerede DTM-serie for sedanmodeller, som er en af verdens mest populære løbsserier, til den nye USCC-serie, som først er i sin anden sæson, og som er en kombination af traditionelle baneløb og udholdenhedsløb i Nordamerika uden at forglemme det rene udholdenhedsløb, 24-timers løbet på Nürburgring. Shells deltagelse i motorsporten hjælper koncernen med at udvikle sit produktsortiment til hverdagsbilisten: Dette nye samarbejde styrker dette engagement.
Brændstofalliancen betyder, at Shell V-Power-benzin og Shell V-Power-diesel anbefales til BMW M Automobiles som en anerkendelse af mere end 100 års arv inden for innovation og en førerposition inden for brændstoffer. Med sine unikke formler, der er beregnet til aktivt at rense og beskytte vitale motorkomponenter, anses Shell V-Power som en ideel partner for BMW M Automobiles, BMW’s teknologiske flagskib.
I en kommentar til samarbejdet sagde Mark Gainsborough, Shell’s Executive Vice President: “Shell har en passion for motorsport, hvilket fremgår af vores mangeårige engagement på den internationale motorsportsarena. Vi er begejstrede for at udvide dette engagement som partner for BMW Motorsport ud over at være BMW Group’s anbefalede leverandør af motorolie til eftermarkedet.
Partnerskabet med BMW sætter fokus på det betydelige bidrag, som vores mærker som motorolierne Shell Helix Ultra og Pennzoil Platinum og brændstoffet Shell V-Power kan yde til BMW-bilernes ydeevne, både på banen og udenfor. Dette samarbejde vil give to virksomheder med samme tankegang mulighed for at flytte grænserne for udvikling af både motorolie, brændstoffer og motorer – i sidste ende forhåbentlig til gavn for hverdagsbilisten.”
Motorolier er vigtige for at sikre motorens holdbarhed og køretøjets brændstofeffektivitet og ydeevne. Deres rensende, friktionsreducerende og temperaturstyrende egenskaber yder et vigtigt bidrag til både holdbarhed og ydeevne. Udviklingen inden for motorsportens reglementer har gjort anvendelsen af avancerede olier endnu mere vital for et ambitiøst racerteam som BMW. Hver DTM-producent må således højst benytte ni motorer, der skal holde hele 2015-sæsonen. Ved testkørslerne forud for sæsonen har BMW Motorsport allerede kunnet konstatere fordele i form af bedre ydelse fra motoren ved at benytte Shell Helix Ultra med PurePlus Technology.
“Alle hos BMW Motorsport er begejstrede for, at vi kan regne med Shells støtte for fremtiden, både i DTM og USCC samt ved 24-timers løbet på Nürburgring,” sagde direktøren for BMW Motorsport, Jens Marquardt. “Produkterne Shell Helix Ultra og Pennzoil Platinum passer perfekt til vores motorsportsprojekter. Vi sætter vores lid til disse højtydende motorolier og håber på, at det nye partnerskab vil give os mulighed for at skabe et fundament for store succeser på racerbanen.”

Shell udpeger et dedikeret hold af ingeniører, der kommer til at arbejde side om side med ingeniørerne hos BMW Motorsport. De vil udnytte årtiers motorsportserfaringer til at udvikle en skræddersyet blanding af motorolie til BMW M4 DTM-bilen. Denne udviklingsproces vil foregå under testkørslerne og i selve løbssæsonen.